kultur

Succes i en foranderlig verden

I en verden præget af forandringer er læring og udvikling ikke et gode, men en forudsætning for succes. 

En growth mindset-kultur skaber fundament for nysgerrighed, mod og handlekraft. Nøgleingredienser i at opnå succes i en omskiftelig verden.

Gør nysgerrighed til standardinstilling

Når forandring er normen og ikke undtagelsen, er det ikke længere nok at ansætte de dygtigste hoveder. I skal sikre, at alle bliver ved med at udvikle sig. 

En growth mindset-kultur bygger på en tro om, at evner kan styrkes gennem målrettet indsats, feedback og tryghed til at eksperimentere. 

Når dén overbevisning gennemsyrer medarbejdere, ledere, teams og organisatoriske praksisser, fremmer det trivsel, innovation og bundlinje.

Hvad er en growth mindset kultur?

I en growth mindset-kultur er den fælles overbevisning, at alle kan udvikle sig – modsat en fixed mindset-kultur, hvor evner opfattes som statiske. 

Synet på menneskers muligheder for at udvikle sig, er afgørende, fordi sådanne grundantagelser former organisationskulturen gennem sin indflydelse på værdier, normer og organisatoriske praksisser. 

Illustration af organisationskultur

Fire fordele ved en growth mindset kultur

  1. Tiltrækning og fastholdelse
    Medarbejdere søger og forbliver i organisationer, hvor deres udvikling prioriteres, og hvor fejl er noget, man kan tale om og lære af.
  2. Innovation
    Når fejl og eksperimenter er en naturlig del af hverdagen, tør medarbejdere afprøve nye ideer og udfordre status quo.
  3. Forandringskapacitet
    Forandringer og udfordringer opfattes som læringsmuligheder i stedet for farer, og derfor håndterer organisationen pres og kriser hurtigere og mere effektivt.
  4. Trivsel og engagement
    Prioritering af læring og udvikling styrker ikke blot virksomhedens resultater, men også medarbejdernes trivsel og engagement.

Case: Microsoft – fra “Know-It-All” til “Learn-It-All”

Da Satya Nadella overtog roret i 2014, stod Microsoft i stilstand. Nøglen til genoplivningen blev et eksplicit fokus på growth mindset. Nadella erklærede, at “the most important driver of success is culture” og lancerede en mission om at skabe en lærende organisation og genoplive Microsofts entreprenørånd.

Illustration, Know it all

Tiltagene omfattede blandt andet:

  • Coachinguddannelse til alle ledere.
  • Redesign af performance management-systemet, så det vægter læringsmål.
  • Nye ledelsesprincipper baseret på nysgerrighed, empati og eksperimenter.

Resultatet? Siden transformationen begyndte, er virksomhedens børsværdi mere end tidoblet, medarbejdertilfredsheden steget markant og det interne samarbejde blevet styrket. Derfor nævnes Microsoft ofte som et eksempel på en global virksomhed, der er lykkes med at skabe en growth mindset kultur.

Centrale elementer i en growth mindset kultur

Kultur defineres ofte som “måden vi gør tingene på her” og organisationskulturen gennemsyrer derfor organisation fra top til tå.

Udvikling af en growth mindset kultur kræver derfor, at der arbejdes på både individ, team, ledelses- og organisationsniveau.

En growth mindset kultur bygger på et fundament af growth mindset hos individer, teams og ledere. Men det er ikke nok! 

For at opbygge en growth mindset-kultur kræver det, at organisationens værdier, normer og organisatoriske praksisser understøtter læring og udvikling.

Opbyg en growth mindset kultur

At skabe en growth mindset kultur kræver en målrettet proces, der kobler strategi, adfærd og systemer – så læring bliver en naturlig del af hverdagen. 

Det kan gøres gennem fire trin:

  1. Skab strategisk forankring
    Start med hvorfor. Stil skarpt på, hvorfor jeres organisation har behov for at udvikle en growth mindset kultur, og hvordan den kan hjælpe jer til at realisere jeres strategier og mål.
  2. Analyser organisationskulturen
    Kortlæg jeres nuværende organisationskultur for at få øje på, hvad der skal tages afsked med, og hvad der skal tages med videre. Det er vigtigt at forstå nuet for at kunne forme fremtiden.
  3. Formuler jeres growth mindset kultur
    Få sat ord på, hvad en growth mindset kultur er lige præcis i jeres organisation. Hvilken tænkning og adfærd skal growth mindset kulturen fremme? Og hvilke nye kompetencer kræver dette?
  4. Fra ord til handling
    Det sidste og mest afgørende trin er at få ordene på væggen til at blive til handling på gulvet. Udover et stærkt ejerskab hos ledelsen, kræver det, at de organisatoriske praksisser og systemer tilpasses. Centrale spørgsmål er: Hvordan vil vi fastholde vores growth mindset kultur? Hvilke tiltag skal vi gøre ift. individer, teams og ledere? Og hvilke organisatoriske praksisser skal tilpasses?

Start refleksionen i dag!

Tal med dine kolleger om disse spørgsmål relateret til jeres organisationskultur:

Vil du have flere indsigter om læringskultur? Tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvor jeg deler praksiseksempler og forskning om growth mindset.