Foredrag om perfektionisme
Når frygten for fejl står i vejen for læring, trivsel og
præstation
“Jeg lavede en fejl” eller “Jeg er en fejl”
Der er kun ét ord til forskel. Men alligevel er den psykologiske forskel enorm. Den første
sætning handler om noget, du gjorde. Den anden handler om, hvem du er. Og måske er det netop dér, vi skal begynde, hvis vi vil forstå, hvorfor perfektionisme fylder stadig mere – både i arbejdslivet og i vores samfund.
Vi taler meget om generationsforskelle og om unge medarbejdere, der angiveligt er mere følsomme, mindre robuste eller har andre værdier og en anden arbejdsmoral end tidligere generationer. Men hvad nu, hvis nogle af de forskelle, vi oplever, slet ikke handler om værdier eller arbejdsmoral – men om en markant stigning i perfektionisme? Og særligt den form for perfektionisme, hvor vi oplever, at omgivelserne forventer, at vi skal være
perfekte?
Med afsæt i nyere forskning i perfektionisme viser foredraget, hvorfor perfektionisme har negative konsekvenser for vores trivsel, læring og præstationer. Perfektionisme er nemlig ikke det samme som at have høje ambitioner. Den problematiske perfektionisme opstår, når meget høje forventninger kombineres med hård selvkritik, når vi ikke indfrier dem.
Høje ambitioner kan være en stærk drivkraft for læring, udvikling og præstation, men man
behøver ikke være perfektionist for at have dem.
Problemet opstår, når målet ikke længere er at gøre det godt, men at være ufejlbarlig. Det er et umuligt krav at stille til et menneske. Og når vores værdi samtidig bliver afhængig af, om vi præsterer fejlfrit, kan perfektionismen ende med at stå i vejen for både vores trivsel og vores præstationer.
Fejl opleves som beviser på, at vi ikke er gode nok. Kritik kan ramme hårdere. Og selv små fejl kan sætte gang i grubleri, selvkritik og en vedvarende følelse af ikke helt at slå til. På arbejdspladsen kan perfektionisme blandt andet vise sig ved, at vi overforbereder os, bruger for lang tid på opgaver, har svært ved at slippe dem, frygter feedback, holder os tilbage fra at prøve noget nyt eller konstant føler, at vi skal bevise vores værd.
Foredraget sætter særligt fokus på, hvad perfektionisme er, hvorfor den kan føre til ineffektivt overarbejde frem for bedre præstationer – og hvad vi kan gøre for at skrue ned for den indre perfektionist uden samtidig at miste vores ambitioner og drivkraft.
“Et af de mest inspirerende foredrag, vi har haft længe – både tankevækkende og praktisk!”
– Direktør
Udbytte
Efter foredraget kan I:
- Skelne mellem høje ambitioner og perfektionistiske krav om ufejlbarlighed.
- Genkende perfektionistiske mønstre hos jer selv og jeres kolleger.
- Forstå, hvorfor fejl, kritik og usikkerhed kan opleves så voldsomt, når præstation og selvværd smelter sammen.
- Få konkrete perspektiver på, hvordan I kan fastholde høje ambitioner uden perfektionismens negative konsekvenser.
Foredraget kombinerer forskning med genkendelige eksempler, refleksion og konkrete perspektiver på perfektionisme i arbejdslivet.
Undervejs kommer vi blandt andet omkring, hvad flødeskum og cykling kan lære os om vores jagt på det perfekte, hvorfor perfektionisme ikke nødvendigvis fører til bedre præstationer – og hvordan vi kan bevare ambitionerne uden samtidig at kræve det umenneskelige af os selv og hinanden.
Rasmus Thy Grøn er erhvervspsykolog (cand.psych.) og ph.d. i organisationspsykologi. Han arbejder med at omsætte psykologisk forskning til konkrete perspektiver på blandt andet præstation, læring, trivsel og organisationsudvikling. Temaet perfektionisme er behandlet i hans bog Tankekraft – Den glemte kunst at gå fra tanke til handling.