Foredrag om Tankekraft
Den glemte kunst at gå fra tanke til handling
Vi ved som regel godt, hvad vi burde gøre. Så hvorfor gør vi noget andet?
Vi skal prioritere skarpere. Lytte bedre. Give mere feedback. Holde færre møder. Være
mere nysgerrige. Lære af vores fejl. Og selvfølgelig huske at passe på os selv undervejs.
Det skorter sjældent på gode råd, gode intentioner eller nye værktøjer.
Alligevel bliver løbetøjet liggende i skabet. Kalenderen fyldes igen. Vi falder tilbage i gamle
vaner. Og den forandring, der så oplagt ud på PowerPoint, viser sig at være langt
vanskeligere i virkeligheden.

Men hvorfor?
Fordi vi ofte forsøger at løse menneskelige udfordringer som tekniske problemer. Vi
fokuserer på det, vi kan se – adfærden – og overser det mentale styresystem nedenunder:
vores tanker, følelser og grundlæggende antagelser.
Det er dét, Tankekraft handler om.
Med afsæt i bogen Tankekraft – Den glemte kunst at gå fra tanke til handling gør
foredraget op med forestillingen om, at menneskelige udfordringer altid kan håndteres ved
at tage sig sammen, fjerne friktion, lave flere planer eller finde det næste smarte værktøj.
For nogle problemer kan ganske rigtigt løses med en bedre metode, en ny struktur eller en
klar handlingsplan. Men andre er tilpasningsudfordringer.
Her er problemet ikke alene det, vi gør. Det handler også om den måde, vi tænker om det,
vi gør. Og så kræver forandring mere end et quickfix. Den kræver tankekraft.

Udbytte
Efter foredraget kan I:
- Skelne mellem tekniske problemer og tilpasningsudfordringer – og vælge den
rigtige tilgang til det rigtige problem. - Få øje på de tanker, følelser og antagelser, der ligger under vores synlige adfærd og spænder ben for de gode intentioner.
- Forstå, hvordan travlhed, tidspres og automatiske tankemønstre påvirker vores evne til at træffe kloge valg og lykkes med det, vi egentlig ønsker.
- Bruge små konkrete greb, der skaber mere refleksion, læring og handlekraft hos jer selv og i organisationen.
Foredraget kombinerer psykologisk forskning med genkendelige eksempler, humor,
refleksion og konkrete greb, I kan bruge i arbejdslivet.
Undervejs kommer vi blandt andet omkring hundepsykologi, quickfix og travlhedens
bagside – og spørgsmålet om, hvorfor vi så ofte gentager den samme adfærd, selv når vi
udmærket ved, at den ikke virker.
Tankekraft handler om at flytte blikket fra den synlige adfærd til de tanker, følelser og
antagelser, der er med til at skabe den.
Tankekraft skaber handlekraft. Ikke ved at tænke mere over alting, men ved at tænke
grundigere over det rigtige – og kun så hurtigt, at vi selv kan følge med.
Den evne bliver ikke mindre vigtig i en tid, hvor kunstig intelligens overtager mere og mere
af vores kognitive rutinearbejde. Tværtimod.



Rasmus Thy Grøn er erhvervspsykolog (cand.psych.), ph.d. i organisationspsykologi og forfatter til Tankekraft – Den glemte kunst at gå fra tanke til handling. Gennem mere end et årti har han arbejdet med at omsætte psykologisk forskning til konkret ledelse, læring og organisationsudvikling.
