Foredrag
Tankekraft
Den glemte kunst at gå fra tanke til handling
Vi ved som regel godt, hvad vi burde gøre. Alligevel bliver gode intentioner ikke altid til handling. Tankekraft handler om, hvorfor menneskelige udfordringer ofte kræver mere end nye værktøjer, strategier og handlingsplaner – og hvordan vi kommer bag om adfærden og
arbejder med de tanker, følelser og antagelser, der former den.
Vælg Tankekraft, hvis I vil arbejde bredt med forandring, refleksion og afstanden mellem det, I gerne vil gøre – og det, I faktisk gør.
Growth Mindset
Skab en kultur, hvor mennesker lærer, tænker nyt og lykkes med forandringer
Hvorfor møder nogle mennesker feedback, fejl og nye udfordringer med nysgerrighed, mens andre går i forsvar eller holder fast i det, de allerede mestrer? Foredraget viser, hvordan fixed og growth mindset påvirker læring, samarbejde og omstillingsparathed – og hvordan I kan skabe bedre betingelser for udvikling og
psykologisk tryghed.
Vælg growth mindset, hvis I vil styrke læringskultur, feedback, nytænkning og omstillingsparathed.
Perfektionisme
Når frygten for fejl står i vejen for læring, trivsel og præstation
Høje ambitioner er ikke problemet. Problemet opstår, når ambitionen bliver et krav om ufejlbarlighed, og vores værdi bliver afhængig af vores præstationer. Foredraget gør jer klogere på perfektionismens psykologi, hvorfor den kan føre til overarbejde og mistrivsel frem for bedre præstationer – og hvordan vi kan fastholde høje ambitioner uden samtidig at kræve det umenneskelige af os selv og hinanden.
Vælg perfektionisme, hvis I oplever højt præstationspres, frygt for fejl eller ønsker at styrke trivslen uden at sænke ambitionerne.
Optimisme
Forklaringer former fremtiden
Det er ikke kun det, der sker for os, der påvirker, om vi mister modet eller finder vejen videre. Det gør den måde, vi forklarer det, der sker, også. Med afsæt i Martin Seligmans forskning viser foredraget, hvordan vores forklaringer påvirker motivation, vedholdenhed, robusthed og handlekraft – og hvordan vi kan lære at møde fejl, feedback og modgang mere konstruktivt.
Vælg optimisme og forklaringsstile, hvis I vil styrke motivation, robusthed og handlekraft gennem modgang, usikkerhed og forandringer.

Foredrag om mennesker, læring og forandring
Fire forskningsbaserede foredrag om det, der hjælper – og
spænder ben – når mennesker skal lære, præstere, håndtere
modgang og lykkes med forandringer
Foredragene kombinerer psykologisk forskning med genkendelige eksempler, humor, refleksion og konkrete redskaber.
De kan tilpasses både ledere og medarbejdere og målrettes jeres aktuelle udfordringer.
