teams
Hvordan tænker I om fejl, læring og talent?
Teams med et growth mindset tror på, at de kan udvikle sig og løfter sig som fællesskab.
Her er det ikke kun den enkelte, der vokser – det er teamets samlede kapacitet, der styrkes.
I teams med growth mindset er fejl ikke bevis på manglende talent, og indsats er ikke kun for de talentløse.
En mentalitet og tro på udvikling, der påvirker både trivsel, engagement og præstationer.

Hvad er et team growth mindset?
Et “team growth mindset” er en kollektivt overbevisning om, at mennesker kan udvikle sig. Begrebet bygger på Dwecks forskning, men anvender det i en kollektiv kontekst.
Teams mindset kan, ligesom individers, spænde fra et fixed mindset til et growth mindset, og varierer over tid afhængigt af den situation, teamet befinder sig i.
Teamets mindset påvirker, hvordan det forholder sig til:
- Fejl og feedback
- Udfordringer og modgang
- Præstationer og potentiale
- Læring og udvikling som et fælles projekt
I et team med growth mindset ses fejl som læringsmuligheder, feedback som en gave og udvikling som en naturlig del af hverdagen.
Hvorfor er det vigtigt?
Teams mindset er afgørende, fordi det påvirker, hvordan teamet fungerer og hvad det prioriterer.
Teamets mindset påvirker indstillingen til læring og udvikling, og prioriteringen af læringsaktiviteter i hverdagen.
Teamets mindset er afgørende for:
- Læringskultur: Growth mindset fremmer læringslyst og læringsadfærd.
- Psykologisk tryghed: Når fejl og usikkerhed kan deles, tør folk tage initiativ.
- Innovation: Teams med growth mindset er mere nysgerrige, eksperimenterende og løsningsfokuserede.
- Samarbejde: Fokus flyttes fra intern konkurrence til kollektiv læring og videndeling.
- Performance: Growth mindset fremmer vedvarende præstationer i komplekse omgivelser.

Teams med et growth mindset fokuserer ikke på spørgsmålet om “Hvem begik fejlen?” men i stedet for på “Hvad kan vi lære af fejlen?”

Undgår risici og fejl
Ser fejl som input til læring
Dømmer hurtigt kompetencer
Tror på, at evner kan udvikles
Feedback opleves som kritik
Feedback bruges til forbedring
Viden holdes tæt
Viden deles åbent
Frygt for at “se dum ud”
Mod til at stille spørgsmål og prøve nyt
Kamp om at få ret
Nysgerrighed til at udforske
Win-lose tænkning – hvis du får mere, får jeg mindre
Win-win tænkning – hvis vi hjælpes ad får vi alle mere
Udvikling af teams mindset?
Et team growth mindset opstår ikke af sig selv. Det kræver fokus og vedvarende træning. Nogle af de centrale elementer er:
1. Fælles sprog om læring og fejl
Teams har brug for et fælles sprog om udvikling og fejl, da det normaliserer usikkerhed, at stille spørgsmål og reflektere sammen.
2. Feedbackkultur med fokus på udvikling
Feedback skal ikke bare gives – den skal efterspørges og bruges. I teams med growth mindset er feedback en naturlig del af samarbejdet.
3. Lederen som rollemodel
Ledere spiller en nøglerolle i at skabe rammerne for growth mindset – både gennem sprog, adfærd og feedback.
Har du også hørt dig selv eller kolleger sige eller tænke: “Vi har ikke tid til at lære – vi skal bare levere.”? Så er det for alvor tid til at komme i gang med mindset-arbejdet.
Læs mere om, hvordan I kan starte her:
Inspiration til teams
Start dialogen med disse spørgsmål:
- Hvornår har vi sidst lært noget sammen som team?
- Hvordan håndterer vi fejl – åbent eller defensivt?
- Hvordan bruger vi feedback – og hvor ofte beder vi selv om den?
- Hvilken rolle spiller læring og udvikling i vores dagligdag?
- Hvad ville det betyde, hvis vi blev 10% bedre til at dele viden?
Team-praksis
Mange organisationer arbejder med performance, trivsel og samarbejde – men uden at have blik for betydningen af teamets mindset.
At gøre growth mindset til et fælles udviklingsfokus i teamet styrker:
- Teamets kapacitet til at løse komplekse opgaver
- Trivslen og engagementet i hverdagen
- Samarbejde og evnen til at forny sig og lære som kollektiv
