13. august 2026
Rom blev ikke bygget i uge 33
(Læsetid: 2:54 min)
Kaffekoppen er fuld.
Kroppen er nogenlunde udhvilet.
Og et sted mellem cykelstativet og skrivebordet lover du dig selv, at dette efterår bliver anderledes.
Mere ro.
Færre brandslukninger.
Lidt mere hoved med i det, du laver.
Så åbner du indbakken.
113 ulæste mails.
13 mødeindkaldelser.
Og en pc, der opfører sig, som om du personligt har svigtet organisationen ved at holde ferie.
Inden du har set dig om, er du tilbage i det gamle spor.
Du starter i præcis det gear, du kørte i, da du gik på ferie:
Det høje.
Det hurtige.
Det lidt småpaniske.
Du ved, det gear, hvor man svarer lidt for hurtigt, siger ja lidt for nemt og bilder sig selv ind, at alt bliver bedre, hvis bare man lige får indhentet det hele.
Helst inden fredag.
Men Rom blev ikke bygget på én dag.
Og dit efterår behøver faktisk heller ikke blive bygget i uge 33.
For måske er problemet ikke, at du har været væk.
Måske er problemet, at du kommer tilbage og straks forsøger at blive den samme version af dig selv, som havde så meget brug for ferie.
Feriemindset lyder måske som noget med bare tæer, lange frokoster og en lidt for optimistisk tro på, at arbejdsmails kan vente.
Men det er også noget andet.
Det er evnen til at se lidt tydeligere.
Hvad betyder faktisk noget?
Hvad haster kun, fordi nogen har skrevet ”lige” i emnefeltet?
Hvad bliver bedre af at blive løst nu?
Og hvad bliver bare dårligere af at blive løst hurtigt?
Når vi kommer tilbage fra ferie, sker der ofte noget mærkeligt:
Vi får dårlig samvittighed over at have været væk.
Og så forsøger vi at betale os fri med ja’er.
Ja til mødet.
Ja til den ekstra opgave.
Ja til ”kan du ikke lige?”
Ja til at indhente tre ugers arbejde på tre dage.
Det føles ansvarligt.
Men nogle gange er det bare panik i pænt arbejdstøj.
For når vi stresser, bliver vi ikke nødvendigvis klogere. Vi bliver ofte bare mere kortsigtede.
Vi lapper i stedet for at bygge.
Vi sender videre i stedet for at tænke færdigt.
Vi overser det indlysende, fordi vi har for travlt med at få ryddet post-it-bunken af vejen.
Og så er der lige én ting mere:
Dine kolleger har også 110 ting liggende.
Så når du ikke sender alt videre i din første uge tilbage, ja, så gør du faktisk både dig selv og kollegerne en lille tjeneste.
Du giver andre en chance for også at lande ordentligt, tænke klart og tage én ting ad gangen.
Så her er min opfordring:
Tag dit feriemindset med på arbejde.
Ikke som en undskyldning for at lave mindre.
Men som en påmindelse om at lave det rigtige først.
Prøv dette i uge 33:
Åbn din kalender for de næste ti arbejdsdage.
Find to møder, opgaver eller ”kan du ikke lige”-ting, hvor du mest er på vej til at sige ja af gammel vane.
Spørg dig selv:
Skal det løses nu?
Skal det løses af mig?
Bliver det bedre af, at jeg løber hurtigere?
Hvis svaret er nej til bare ét af spørgsmålene, så find dit gamle nej-budget frem igen.
Skriv for eksempel:
”Tak for invitationen. Jeg springer over denne gang. Send mig gerne de vigtigste pointer bagefter.”
Eller:
”Jeg kan godt hjælpe, men ikke i denne uge. Sig til, hvis jeg kan bidrage på en anden måde.”
Det er ikke at være besværlig.
Det er at bygge ordentligt.
August handler ikke om at vinde verdensmesterskabet i overblik eller ekspres-ekspedering.
Det handler om at undgå at stresse ferien ud af kroppen på tre arbejdsdage.
Så start langsomt nok til, at hovedet kan følge med.
Må tankekraften – og feriemindsettet – være med dig.
Rasmus
– Dr. Mindset 😉
PS: Mange af de tanker, jeg kredser om her i nyhedsbrevet, har jeg samlet og foldet ud i min bog Tankekraft. Så hvis du har lyst til mere refleksion over mennesker, mindset og arbejdsliv, finder du den på Saxo HER eller hos boghandlere landet over.
