6. september 2026
Prisen for perfektionisme
(TV 2 Østjylland, d. 10. august)
“Jeg lavede en fejl.”
“Jeg er en fejl.”
Der er kun et ord til forskel, men alligevel er den psykologiske forskel enorm.
Den første sætning handler om noget, du gjorde. Den anden handler om, hvem du er.
Og måske er det netop dér, vi skal begynde, hvis vi vil forstå, hvorfor perfektionisme kan være så hård en følgesvend. Særligt for unge.
For et par uger siden var jeg forbi TV 2 Østjylland for at tale om unge og perfektionisme. Og her slog det mig igen, hvor let vi kommer til at sætte lighedstegn mellem perfektionisme og det at have høje ambitioner. Men det er ikke helt det samme.
Det er ikke nødvendigvis et problem at ville gøre det godt og være ambitiøs. Problemet opstår først for alvor, når det ikke længere bare er præstationen, der står på spil, men vores selvværd.
En dårlig karakter er ikke bare en dårlig karakter.
Et forkert svar er ikke bare et forkert svar.
Og et nederlag er ikke bare et nederlag.
Det bliver i stedet bevismateriale i den retssag, der konstant udspiller sig på første etage:
Er jeg egentlig god nok?
Og lige dér bliver perfektionismen lidt mindre uskyldig.
I forskning skelner man mellem forskellige typer perfektionisme. Og den mest giftige af slagsen hedder socialt foreskrevet perfektionisme. Ikke verdens mest mundrette begreb. Men ikke desto mindre godt at kende, da det handler om oplevelsen af, at andre forventer, at man er perfekt – og at deres vurderinger af en afhænger af, at man lever op til de forventninger.
Og forskningen er ret klar. Der er stor forskel på at tænke:
“Jeg vil gerne gøre det perfekt.”
Og så:
“Andre forventer, at jeg gør det perfekt. Og hvis jeg ikke gør, vil de tænke dårligere om mig.”
For den anden sætning gør, at fejl bliver farlige – de bliver som et uønsket personlighedstræk. Hvis du begår en fejl, er du en fejl!
Når vi tror, at andre menneskers respekt, accept eller anerkendelse er betinget af, om vi er perfekte, så giver det rent faktisk god mening at forsøge at gemme sig lidt for at beskytte sig selv.
Vi lader være med at række hånden op. Vælger den sikre, lette opgave. Og bruger alt for meget tid på noget, der egentlig allerede var godt nok. Ja, og så undgår vi feedback og bruger urimeligt mange ressourcer på at sammenligne os med andre. Og slår os selv oven i hovedet igen og igen og igen, når noget går skævt.
Og det bringer mig videre til det næste element: sociale medier. For selvom der er rigeligt skidt at sige om dem, så er det ikke dem, der opfandt melodien. Den grundmelodi, der fremmer perfektionisme og alt, hvad den fører med sig af dårligdomme, ja, den begyndte inden denne teknologiske landvinding.
Det er nemt og måske også bekvemt at skyde skylden på Instagram, TikTok og resten af banden for unges perfektionisme og mentale mistrivsel. Men i virkeligheden forstærker de bare den perfektionisme-melodi, vores kultur allerede spiller.
Før i tiden sammenlignede vi os med Jan og Sofie længere nede ad villavejen. I dag kan vi sammenligne os med unge techiværksættere, fitnessinfluencere såvel som skuespillere, sportsstjerner eller verdenskendte musikere.
Det er alligevel en lidt anden slags konkurrence, end da jeg voksede op.
Og samtidig er vi selv blevet synlige for andres vurderinger på en måde, tidligere generationer ikke har været. Og det gør også noget ved os. Især hvis vi allerede har fået den idé, at vores værdi afhænger af, hvordan vi præsterer og tager os ud.
Derfor tror jeg heller ikke, at løsningen på perfektionisme kun handler om at lære den enkelte unge at håndtere den bedre eller at forbyde sociale medier (selvom det er et godt skridt).
Vi bliver nødt til at tale om, hvordan det samfund, vi har indrettet, påvirker unge mennesker. Hvilke krav lærer vi dem – bevidst eller ubevidst –, at deres værdi afhænger af?
Perfektionisme er et kultur- og samfundsproblem – og det løses ikke af, at vi forbyder sociale medier alene.
Mennesker feljer, og det er helt ok. Faktisk er det bare et bevis på, at du er, ja, et menneske – og ikke en robot.
Så måske er en af de vigtigste ting, vi kan lære hinanden, og måske særligt de unge:
Du kan sagtens lave en fejl uden at være en fejl.
PS. Perfektionisme er et af temaerne, jeg beskæftiger mig med i min nye bog Tankekraft.
Må tankekraften være med dig.
Rasmus
– Dr. Mindset 😉
PS: Mange af de tanker, jeg kredser om her i nyhedsbrevet, har jeg samlet og foldet ud i min bog Tankekraft. Så hvis du har lyst til mere refleksion over mennesker, mindset og arbejdsliv, finder du den på Saxo HER eller hos boghandlere landet over.
