← Tilbage til VidenArtikel · Effektive ledergrupper

Effektive ledergrupper

Når dygtige ledere skal lykkes sammen

Rasmus Thy GrønErhvervspsykolog · ph.d.Ca. 11 minutters læsning
I denne artikel

I har dygtige ledere. Men får I nok ud af det, I gør sammen?

Måske fylder orienteringer, drift og hastesager det meste af ledermøderne. De strategiske spørgsmål bliver skubbet til næste gang. De samme diskussioner vender tilbage. Og når mødet er slut, går I hver til sit med forskellige opfattelser af, hvad I egentlig besluttede.

Når det fælles arbejde ikke fungerer, kan det være nærliggende at forklare det med personlige forskelle eller dårlige relationer. Men spændinger i samarbejdet kan også opstå, fordi rammerne er uklare. Hvad er vores formål – hvad skal vi skabe sammen? Og arbejder vi med de rigtige opgaver – altså dem, der kræver fælles fokus?

Det er afgørende, at ledergrupper har styr på deres fælles fundament. Ellers bliver det svært at skabe resultater sammen – og ikke blot hver for sig.

Hvad er ledergruppen sat i verden for?

De fleste ledergrupper kan forklare, hvad organisationen er sat i verden for. Men det er ofte sværere at forklare, hvad ledergruppens formål er.

Hvis vi spørger medlemmerne hver for sig, kan svarene være væsensforskellige. Én ser gruppen som et koordineringsforum. En anden forventer strategiske drøftelser. Og en tredje kommer især for at få sparring på egne ledelsesudfordringer.

Alle forventningerne kan være relevante. Problemet opstår, når vi tror, at vi er enige, og derfor aldrig får talt om, hvad vi forventer af det fælles arbejde. Og en konsekvens er, at det ofte bliver svært at afgøre, hvilke sager der hører til i ledergruppen, og hvad der skal komme ud af de fælles drøftelser.

At kende organisationens strategi er ikke det samme som at have afklaret ledergruppens formål. Formålet skal beskrive, hvad gruppen skal skabe sammen, og være konkret nok til at hjælpe jer med at prioritere.

Forestil jer, at organisationen vil skabe mere sammenhængende forløb for sine kunder eller borgere. Hver leder kan forbedre sin egen afdeling. Men problemerne i overgangene mellem afdelingerne kræver, at ledergruppen arbejder med fælles prioriteringer og aftaler om, hvordan enhederne spiller sammen.

En formulering at begynde med er: Vi skal som ledergruppe sikre, at … Det vigtige er samtalen bag ordene – ikke den konkrete formulering. Hvem skal opleve værdien af jeres fælles arbejde? Og hvad ville organisationen miste, hvis ledergruppen ikke fandtes?

Svaret skal passe til jeres ledelsesniveau og mandat. En topledergruppe og en frontledergruppe har forskellige opgaver. Men begge har brug for at vide, hvad de skal lykkes med sammen.

Når drift og hastesager overtager dagsordenen

Selv med et fælles formål kan det være svært at holde fast i de rigtige opgaver. Driften presser på. En akut sag skal håndteres. Og orienteringsrunden vil ingen ende tage. Da I når til de strategiske punkter, er mødet desværre næsten slut.

Drift og hastesager skal også have plads. Spørgsmålet er, om de optager så meget af tiden, at de opgaver, der kræver jeres fælles fokus, konstant bliver skubbet.

Det kan være en fælles indsats, en prioritering på tværs eller et problem, som bliver ved med at dukke op mellem to afdelinger. Opgaver, hvor ingen enkelt leder kan lykkes alene, og hvor I har brug for, at alle træder i pedalerne.

Sager kan være vigtige, uden at det kræver hele ledergruppens tid. En lokal personalesag eller udviklingsindsats er først og fremmest den enkelte leders ansvar. En tværgående prioritering af ressourcer kræver derimod ofte koordinering og en fælles beslutning. Men sparring på lokale sager kan også godt høre hjemme i teamet, hvis den enkelte har brug for sparring og de andres perspektiver, eller hvis sagen rummer noget, flere kan lære af.

Når I udvælger opgaver til fælles drøftelse, kan I spørge:

  • Hænger sagen sammen med vores fælles formål?
  • Kræver den vores fælles fokus?
  • Kan den løses bedre et andet sted: af én leder, en mindre gruppe eller et andet forum?

Tag de seneste måneders dagsordener frem. Hvad har fyldt? Hvilke fælles opgaver har manglet plads? Og hvor har I brugt mødetid på orienteringer, som kunne være delt på en anden måde?

En tydelig mødeproces, der specificerer, hvad der sker før, under og efter møderne, kan løfte samarbejdet markant. Hvad er deadline for at melde mødepunkter ind? Hvornår udsendes forberedelsesmateriale? Hvilke typer sager hører til på mødet? Og hvordan sikres systematisk opfølgning på tidligere beslutninger?

Et andet redskab er et mødeårshjul. Det hjælper med at give strategiske drøftelser en fast plads. Mange ledergrupper har gavn af at udvide deres møderepertoire, så drift og strategiske drøftelser hører til på hvert sit møde.

Når møderne ikke fører arbejdet videre

Et klart formål og de rigtige opgaver er ingen garanti for gode møder. I kan bruge lang tid på en vigtig sag og alligevel gå derfra uden en tydelig beslutning eller fælles forståelse af næste skridt.

Ofte begynder problemet, før drøftelsen er gået i gang. Én leder forventer godkendelse af et næsten færdigt forslag. De andre tror, at de skal udforske problemstillingen helt fra begyndelsen. Alle forsøger at bidrage, men de har forskellige forventninger og arbejder på forskellige opgaver.

Derfor kræver produktive møder klare bestillinger. Er punktet til orientering, drøftelse eller beslutning? Og hvad forventer den, der bringer sagen ind, at få med sig?

Og når dialogerne kører ud ad en tangent – og det gør de i alle ledergrupper fra tid til anden – så skal I hjælpe hinanden med at holde fokus. En erfaring fra sidste år kan være relevant. Det kan et problem i en anden afdeling også. Men hjælper bidragene jer med at komme videre med den sag, I behandler?

Ledergruppens leder har et særligt ansvar for at styre drøftelserne og samle op. Medlemmerne har også ansvar for, at deres bidrag hjælper gruppen med opgaven.

Det gælder også, når I er uenige. Forskellige perspektiver kan gøre en beslutning bedre, hvis I får undersøgt, hvad de bygger på. Hvilke risici ser de andre? Hvilken information har de? Hvad tager I hver især for givet?

Når I afslutter en sag, skal det være tydeligt, hvad I har besluttet, hvem der gør hvad, og hvornår I følger op. Et nik rundt om bordet er ingen garanti for, at alle har hørt det samme. Bed medlemmerne sætte ord på, hvad der er besluttet, hvordan det skal kommunikeres, og hvilken betydning det har for deres eget arbejde.

En vigtig del af arbejdet foregår også efter mødet. Hvem skal kende beslutningen? Hvem skal involveres, for at den kan blive gennemført? Og er der perspektiver fra medarbejdere eller andre dele af organisationen, som I mangler at få med?

Tre spørgsmål til ledermødet
  1. Før mødet

    Hvad skal ledergruppen afklare eller beslutte?

  2. Under mødet

    Hvilke perspektiver skal frem, før vi beslutter os?

  3. Efter mødet

    Hvem gør hvad, og hvornår følger vi op?

Når rammerne påvirker relationerne

Når samarbejdet bliver svært, kan vi hurtigt begynde at forklare det med relationerne. En kollega er for dominerende. En anden vil kun sit eget område. Og en tredje virker modvillig. Men det, vi oplever som et relationelt problem, kan være udløst af de rammer, vi arbejder under.

Hvis to ledere begge forventes at prioritere deres egen afdeling, kan en fælles drøftelse blive en kamp om ressourcer. Hvis mandatet er uklart, kan uenigheden handle om, hvem der har ret til at beslutte hvad. Og hvis en sag kommer på mødet uden en tydelig bestilling, kan frustrationerne vokse, fordi medlemmerne forventer noget forskelligt af hinanden.

Over tid kan den slags situationer sætte sig i relationerne. En opgavebaseret konflikt bliver til en relationskonflikt. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad der fremkalder spændingerne, før I vælger, hvordan I vil arbejde med dem.

Hvis I taler om ansvar for helheden, men lederne bliver vurderet på resultaterne i hver deres afdeling – ja, så kan det være svært at prioritere en løsning, der gavner helheden, men koster den enkelte noget.

Den udfordring kan I ikke løse alene ved at blive bedre til at lytte til hinanden. I må også undersøge, om organisationens mål og forventninger understøtter det fælles arbejde. Hvad bliver I målt på? Hvad bliver belønnet? Og hvad forventes der, når hensynet til egen afdeling og organisationen peger i forskellige retninger?

Gruppens sammensætning og mandat har også betydning. Har I de relevante kompetencer og perspektiver med? Har I adgang til den information, I har brug for? Og kan I træffe de beslutninger, opgaverne kræver, eller bruger I tid på drøftelser, som reelt skal afgøres et andet sted?

Ledergrupper kan sjældent ændre alle rammerne selv. Men I kan afklare, hvad I har indflydelse på, og hvor der er brug for hjælp eller beslutninger fra andre i organisationen.

Selvfølgelig kan der også eksistere reelle problemer med tillid, konflikter eller måden, medlemmerne behandler hinanden på. De skal også tages alvorligt. Relationer og rammer påvirker hinanden, og udviklingsarbejdet må tage højde for begge dele.

Effect-modellen hjælper jer med at finde ud af, hvor I skal sætte ind

De forskellige udfordringer, vi har været omkring, hænger sammen. Et uklart formål påvirker valget af opgaver. En uklar opgave påvirker drøftelsen. Og rammer, der trækker i forskellige retninger, kan gøre det sværere at tage fælles ansvar. Effect-modellen er udviklet af professor Henning Bang fra Oslo Universitet og beskriver de nøglefaktorer, der kendetegner velfungerende lederteams.

Modellen bygger på en sammenfatning af international forskning i ledergrupper og giver et samlet blik på, hvilke forhold der understøtter ledergruppers resultatskabelse. Den beskriver tre hovedområder: forudsætninger, processer og resultater.

Effect-modellen med forudsætninger, processer og resultater for effektive ledergrupper
Se modellens indhold som tekst
  • Forudsætninger: Klart formål, rigtige opgaver, balanceret sammensætning og organisatorisk understøttelse.
  • Processer: Klare bestillinger, fokuseret kommunikation, udnyttelse af forskellige kompetencer, gode beslutningsprocesser, aktiv relation til omgivelserne og kontinuerlig gruppelæring.
  • Resultater: Merværdi for organisationen, ledergruppen og den enkelte.

Forudsætningerne er grundlaget for det fælles arbejde

Et klart formål giver en fælles forståelse af, hvad ledergruppen skal skabe. Rigtige opgaver er de opgaver, der understøtter formålet og kræver en fælles indsats. En balanceret sammensætning handler om gruppens størrelse, kompetencer og mangfoldighed: Medlemmerne skal kunne supplere og udfordre hinanden og samtidig kunne forstå og samarbejde med hinanden. Organisatorisk understøttelse handler om adgang til relevant information, oplæring og belønningssystemer, der understøtter det fælles arbejde. Det omfatter både formel belønning og den anerkendelse, lederne møder for deres bidrag til helheden.

Processerne er måden, I arbejder sammen på

Klare bestillinger gør det tydeligt, hvad en sag kræver af gruppen. Fokuseret kommunikation hjælper jer med at holde fast i opgaven. Udnyttelse af forskellige kompetencer betyder, at medlemmernes viden og perspektiver faktisk kommer i spil. Gode beslutningsprocesser skal både kvalificere beslutningerne og skabe ejerskab til dem. En aktiv relation til omgivelserne forbinder ledergruppens arbejde med resten af organisationen og relevante eksterne aktører. Kontinuerlig gruppelæring handler om, at gruppen undersøger og lærer af sin egen praksis. Samarbejdskompetencerne forbinder dermed opgaveløsning, relationer og læring.

Resultaterne er den værdi, ledergruppen skaber

Modellen skelner mellem merværdi for organisationen, ledergruppen og den enkelte leder. Organisationen skal få bedre beslutninger, fælles retning og mere sammenhæng på tværs. Ledergruppen skal styrke sin evne til at samarbejde og løse kommende opgaver. Og den enkelte leder skal få støtte, læring og sparring, der hjælper vedkommende med sit ansvar. En effektiv ledergruppe skaber altså resultater her og nu og understøtter samtidig sin mulighed for at lykkes over tid.

Modellens styrke er, at den hjælper jer med at undersøge flere mulige forklaringer på samme problem. En drøftelse, der kører i ring, kan hænge sammen med kommunikationen, opgaven eller gruppens formål. Det fælles sprog gør det lettere at få øje på, hvad der står i vejen, og hvor der er behov for udvikling.

Ledergruppen skal også kunne lære af sig selv

Ledergrupper bruger meget tid på at tale om organisationen. Men hvor ofte taler I om jeres egen måde at arbejde på?

Hvis de samme drøftelser bliver ved med at køre i ring, er det relevant at undersøge, hvad I selv bidrager med. Får alle de vigtige perspektiver plads? Bliver spørgsmål mødt med nysgerrighed eller forsvar? Og kan I tale om, når en fælles beslutning ikke blev fulgt til dørs?

Vores antagelser om kompetence, ansvar og uenighed påvirker samarbejdet. Hvis jeg oplever en kollegas spørgsmål som tvivl om min dygtighed, kan jeg blive optaget af at forsvare mit forslag. Hvis vi antager, at uenighed skader relationerne, kan vi holde igen med spørgsmål, som beslutningen har brug for.

Vi kan godt vide, at vi bør lytte og være åbne, og alligevel gøre noget andet i situationen. Derfor kan udviklingen også kræve, at vi undersøger, hvad vi tænker og reagerer på, når samarbejdet bliver svært.

Det skal være muligt at bede om hjælp, pege på en fejl og udfordre et forslag. Ellers går gruppen glip af information, som den har brug for. Psykologisk tryghed er derfor også relevant for ledergruppers evne til at præstere godt sammen.

I effect-modellen kaldes arbejdet med at undersøge og forbedre egen praksis kontinuerlig gruppelæring. Det kan begynde med nogle få minutter efter et møde:

  • Hvad hjalp os med at komme videre?
  • Hvor mistede vi fokus eller holdt noget vigtigt tilbage?
  • Hvad vil vi gøre anderledes på næste møde?

Det afgørende er, at I bruger svarene. Vælg en ændring, og følg op på, om den hjælper. Ellers bliver evalueringen bare endnu et punkt, I kan sætte flueben ved.

Hvad vil I gerne lykkes bedre med sammen?

Et godt sted at begynde er tre spørgsmål: Hvad er vores fælles formål? Hvilke opgaver kræver os som gruppe? Og hvordan bruger vi mødetiden, så vi kan lykkes med dem?

Svarene kan pege på behov for forskellige ændringer. Nogle grupper skal afklare deres formål og prioritere opgaverne. Andre har brug for bedre drøftelser, tydeligere beslutninger eller en praksis, hvor de lærer af det, der sker mellem møderne.

Jeg arbejder med effektive ledergrupper gennem foredrag, workshops og udviklingsforløb. Foredraget giver viden og et fælles sprog. På workshoppen bruger vi modellen til at undersøge jeres egen ledergruppe og vælge udviklingsområder. I et udviklingsforløb følger vi arbejdet over tid og justerer på baggrund af jeres erfaringer.

Tidligere numre af Mindset Nyhedsbrev logo

Flere…

2. okt. 2025

4. sep. 2025

21. aug. 2025

7. aug. 2025

10. juli 2025

26. juni 2025

12. juni 2025